Underlige ting...

Nu hvor man er overtræt, så får man de skægeste ideer, det er som ens hæmninger mindskes, så her er der lige en hurtig liste over underlige ting "herovre":

1) Hvorfor spør alle "How are You?" uden at vente på svaret, og hvis de venter på svaret, så svarer man blot, "fine - how are you". og så kan man ellers spørge eller tale om det man ville...

2) Hvorfor skal et pissoire bruge 1 gallon (3,6liter) på at skylle ud og et toilet det dobbelte?

3) Hvorfor er alting størst, først, bedst, dyrest, tungest, længst, kortest, eller generelt bare "best"?

4) Hvorfor skriver den Canadiske kaffekæde "Tim Hortons" at man ikke må sidde i deres etablissement i mere end 20 min? (Det var faktisk på en "Tim Hortons" at vi fk vores første, og sidste, kop kaffe i Canada, suk, nu varerer det længe før vi skal tilbage til Canada.... Men vi kommer tilbage!)

"First we take Manhattan..."

Nu er vi ankommet til New York. Vi kom med bus efter 12 fantastiske timer ved Niagara Falls i går. Men puha hvor er vi trætte. Det var en lang og varm bustur. Vi sidder på vores Hostel nu og venter på at blive checket ind så vi kan få os et VELFORTJENT bad og en lille time på øjet, inden vi begiver os ud i det fantastiske solskin der pryder byen (men ingen sne...).

Vi vender tilbage med flere detaljer fra Niagara Falls.

CN Tower og lidt mere

I går ville vi i CN Tower, men det var ikke den bedste dag til det:



Så istedet gik vi en tur langs havnefronten og satte os ned med en kop kaffe. Med den i hånden kiggede vi i vores guidebog og lagde en slagplan for de næste par dage.

Bagefter gik vi en tur i et kvarter, der hedder Cabbagetown. Det var det kvarter som de irske immigranter slog sig ned i, da de kom til Toronto. De fleste immigrerede p.g.a. sult i Irland og de fleste var meget fattige. Derfor dyrkede de en masse kål, som var en billig afgrøde og derfor hedder kvarteret i dag Cabbagetown.
Men der var rigtig hyggeligt - byggestilen er Victoriansk, da det mindede meget om England.
Der gik vi indtil det blev mørkt og så gik vi hjem - meget trætte i benene, men glade!



I dag var det heldigvis meget klarere i vejret. Så vi prøvede CN Tower igen.
Der var bare langt ned - elevatoren kører op til udsigtstårnet 346m oppe på kun 58 sekunder, så man får helt propper i ørerne.

Men når man er deroppe er udsigten virkelig flot. Man kan også gå på et glasgulv - hvis man tør!

Vi kiggede meget ud af vinduerne - det var sjovt at se de steder, som vi har været indtil videre her i Toronto. Vi kunne også se vores vandrehjem. Skægt.

Tårnet er i alt 553,33m højt og man kan komme endnu længere op end vi var, men det kostede ekstra. Vi syntes nu at det var helt fint at være hvor vi var.

Bagefter var vi på CBC's museum. CBC er ligesom DR og faktisk er det den kanal der har lavet fraglerne! Museet var i CBCbygningen og det var ret skægt at se.

Og så til sidst shoppede vi lidt på en gade, der hedder Queen Street West, hvor de har en blanding af meget dyre designer butikker, antikbutikker, mainstreetbutikker og de lidt mere specielle butikker for voksne.

Og så igen - vi gik hjem og var meget trætte i benene og glade...

Toronto

Øv, nu er vi allerede kommet til den sidste Canadiske by, i den femte (af i alt 10) provinser... Men ikke desto mindre er Toronto nu er rigtig fed by.

Vi ankom på Anne Katrine fødselsdag, efter en lang, men meget hyggelig, bustur fra Ottawa. Vi spiste en lækker middag i Chinatown og hyggede os ellers med at gå rundt blandt skyskraberne.

Dagen derpå besøgte vi Casa Loma:

Casa Loma er produktet af Canadas første og største entrepeneur. Han tjente en formu på bl.a. at opkøbe landområder som andre ikke anså værdifulde, men som senere skulle vise sig at være særdeles lukrative områder. Derudover var han med til at udnytte vandet i Niagra Falls til at udvinde elektricitet. Casa Loma er hans drømmehus. Det har alt hvad hjertet begærer af elektriske installationer og andet godt anno 1910erne. Desværre skulle Mr. Pallet's (som manden hedder) forretninger blive helt ødelagt i 1920erne og endelig depressionen. Han måtte derfor tage sin barndomskæreste (nu kone) i hånden og forlade Casa Loma.

Efter en kort og ikke særlig succesfuld tilværelse som hotel, købte en velgørenhedsorganisation stedet og sætter det gradvist i stand, de flotte lokaler anvendes i dag bl.a. til filmindspilning, over 40 film har filmet on-location her, eks. Chicago, Cocktail, X-Men og så en del andre. Desuden er der ca 150 events på årsplan, ligefra brylluper til team-building skattejagter.

Det er super flot. Man mærker virkeligt at Mr. Pallet har lagt al sin kærlighed (og penge) i stedet.

Efter Casa Loma så vi et flot skomuseum. Dagen efter brugte vi over 5 timer på ROM (Royal Ontario Museum), er super flot og smadder moderne museum, der var bl.a. mange flotte dinosaurus-skeletter.

Vi har også set en masse andet, og i dag har vi shoppet lidt. Ikke at vi købte så meget, men vi osede!

I morgen, søndag, tar vi nok op i CN Tower, verdens højeste fritstående bygning, der skulle være en ganske nydelig udsigt deroppe fra...

Egern Update

Vi har tidligere skrevet og bragt billeder af de allestedsværende kære gnavere, men i den seneste tid, har det været småt med egern. Det skyldes sikkert at vejret er blevet noget koldere og at der er meget sne, men her i Toronto, hvor der lige har været meget sne, har vejret slået om for et par dage siden, hvilket har resulteret i ingen sne... Men det varmere klima, som snart slår om, har betydet, at vi har kunnet se egern, men ikke den almindelige slags (altså den grå slags)

Vi bringer lige et arkiv foto (for at have et sammenligningsgrundlag):

Og så er det vi har vores Afro-Nord-Amerikansk-Ontario-type-egern:

Som det ses, er denne egernart rimelig mørkhåret. Der er næsten ingen af de grå, men om ikke andet, så er er der stadig mange egern :-)

Fængselsmad

Der findes mange slags squash.
Og her i Canada findes der også spaghettisquash (jeg ved ikke, om det også findes i DK, jeg har ikke set det).


Så det skulle prøves.



Det var ret sjovt - vi fik også ret mange kommentarer i køkkenet fra de andre. Der var udbredt skepsis om det nu også ville ligne spaghetti eller ej.

Tada!

Hmm lidt betragtninger

Det er pudsigt, saa vidt jeg har forstaaet saa identificerer alle Canada med et land der er meget koldt, hvad vi da saa sandelig ogsaa har oplevet, men i dag, i Ottawa - selveste hovedstaden, er det plus 8 grader, og alt sneen smelter og det er frygteligt danskt... Oev! OG nu vi snakker om danske ting, saa er jeg igang med min anden bog af Douglas Coupland, som er en stor canadisk forfatter, har bl.a. skrevt "Generation X", men i den jeg er igang med nu, "Microserfs", der skriver han meget om lego! Og naar man gaar og kikker paa lidt butikker, gaet saa hvad man finder... Gode danske toejmaerker som Vero Moda, Matinique, ecco og traesko, sammen med en del andre toejmaerker som jeg ikke kan komme i tanke om lige nu - jeg er trods alt ikke modeekspert, dertil kommer norske Dale og Helly Hansen! Skaegt!

Naa, men jeg vil begive mig ud i den smeltende storby igen. Jeg har gemt mig i forskellige internetcafeer i dag, forsoegt at genenmskue hvilke fag jeg skal tilmelde mig paa psykologi naar jeg kommer hjem, og nu tror jeg det er faldet helt paa plads. Anne Katrine hygger sig paa Canadas National Arkiv, hvor hun kigger paa spaendede (eller det gaar jeg ud fra at de er) dokumenter med relevans for hendes speciale, som hun paabegynder naar vi kommer hjem til Danmark.

Lejlighed!

Saa, nu har vi faaet en lejlighed i Aarhus! Jubiiiii!

Lejligheden er en tovaerlses paa 50kvm og er fra 1980erne, den ligger i Skejbyparken (Skejbo, Skejbyvaenget). Det var enten den eller en ungdomsbolig i Viby vi allerhelst ville have, saa det er bare alletiders :-)

Vi kommer ogsaa lidt taettere paa Universitetet og centrum end tidligere, fra 5,5km til 3,5km til uni og fra 7 til 5 til centrum. Ikke daarligt.

Hbis I vil se lidt naermere paa boligen, saa ta' et kik paa: www.kollegie8000.dk
Klik: Boliger (venstre side)
Klik: Boligoversigt (hoejre side)
Klik: Omraader (hoejre side)
Klik: NORD 1
Valeg: Skejbo 8200 Aarhus N - (RIU)

Vi ved endnu ikke om vi skal bo paa foerste sal eller i stuen, men det betyder heller ikke noget, for nu har vi en lejlighed!

Fængslet!

Her bor vi:

Det er tidligere Ottawa Gaol (fængsel) - nu Ottawa Jail Hostelling International.

Da det blev bygget i 1862 var det State of the Art, men da det blev lukket i 1972 var årsagen, at forholdene var umenneskelige i forhold til tidens standard. Fangerne havde ikke engang toiletter, men kun en spand i deres celle (som de kunne dele med to andre). Derudover var der ingen rehabiliteringsprogrammer.

Canada havde dødsstraf indtil 1976, men kun tre blev officielt henrettet her i Ottawa. Man havde ellers forventet mange flere henrettelse og havde endda indbygget en galge i bygningen, så man kunne henrette folk hele året rundt.

(Galgens faldlem)

Da fængslet blev nedlagt blev det lavet om til vandrehjem og mange af gangene bærer præg af den tidligere indretning. Vores værelse er dog helt almindeligt, men det har jeg ikke så meget imod - ellers ville det være lidt for uhyggeligt!

I dag har vi været på Museum of Civilization. Det var kæmpestort og rigtig godt. Vi fik slet ikke set alt, men vi fik set det, vi gerne ville se, bl.a. den store udstilling om Canadas indianere (eller aboriginals, som den politisk korrekte benævnelse er p.t. - tidligere var det Amerindians).

Dage i Montreal

Nu er vi kommet til Ottawa – Canadas hovedstad.

Men først kan jeg lige fortælle hvad vi oplevede af spændende ting i Montreal.

Nytårsaften var vi vandrehjemmet. Vi lavede selv rigtig lækker mad og så festede vi sammen med de gæster, der også var der. Der var bl.a. et par 18årige piger fra Ontario – I Ontario er aldersgrænsen for at drikke alkohol 19 år, mens den i Quebec kun er 18 år. Så der er mange fra Ontario, der tager til Montreal (som ligger tæt på grænsen) for at feste – og det er folk fra Montreal lidt trætte af. Men på den anden side, så tjener de jo også på det…



I Canada kan man ikke købe fyrværkeri selv uden at have tilladelse. Så nytårsaften var det myndighederne (ved ikke lige hvilke), der stod for fyrværkeriet. Det var nede i den gamle bydel.
Men vi kom nu aldrig derned. I stedet blev vi vandrehjemmet og festede. Det var meget hyggeligt.

Den første januar sneede det rigtig meget – 2007 blev symbolsk begravet.
Vi brugte dagen på at flytte til et andet vandrehjem. Det første var fint nok, men vi flyttede til et ”Hostel International” vandrehjem, som generelt er af bedre kvalitet. (Og det var der vi oprindelig ville bo, men der var optaget de første dage).

Vi var ret trætte, men besluttede os for at gå en tur i sneen. Vi gik op til den del af byen, der hedder Westmount”: Det er rigmandskvarteret; det engelske vel at mærke… Før 1960’erne fik de fransktalende canadiere mindre i løn end de engelsktalende og de havde de lavere jobs, selvom der var mange flere af dem, end der var engelsktalende i Quebec provinsen. Men i 1960erne begyndte den såkaldte ”Quiet Revolution” hvor de fransktalende begyndte at kræve flere rettigheder og bedre vilkår, hvilket de også fik. Bl.a. blev skolesystemet ændret, så man skal gå i fransktalende (første del af) folkeskole, uanset om man er engelsk- eller fransk-talende.

Men nok om det – Westmount er stadig rigmandskvarteret og regner sig for at være en selvstændig by i byen. Og det var flot at se.

Det her er ved at blive et langt indlæg, så jeg vil lige kort fortælle om de andre dage:
Den 2. januar så vi kunstmuseet, hvor de har meget canadisk kunst.

(Chateau Ramezay, den tidligere Guvernørbolig i Montreal)

Den 3. januar var lidt af en Maraton-dag, hvor vi besøgte tre museer og var til lysshowet i Notre Dame kirken om aftenen. Det første museum var om Montreals arkæologi og historie som by. Det andet var den tidligere guvernørbolig og det tredje var Bank of Montreals museum, da den bank er den første bank i Canada (1817) – til de engelsktalende. De fransktalende havde svært ved at låne penge her, indtil der blev oprettet en andelssparekasse for arbejdere (men jeg har glemt årstallet – før 1915).

Fredag den 4. januar gik vi en tur i den gamle bydel (Montreal er fra 1642), som så meget europæisk ud. Og derefter tog vi bussen til Ottawa, 2 ½ time væk derfra.

De første dage i Montreal

Så er vi i Montreal:

Vi ankom fra Quebec City igår med bus - det var måske det letteste rejseforløb vi har haft indtil videre. Det var bare lige ind i bussen og så tre timer - og goddag til Montreal!

Om aftenen var vi ude og spise afganisk mad sammen med min veninde Amber og hendes kæreste Ian (også fra Historie på UNB). Det var rigtig hyggeligt - så fik vi også at vide, hvad der var godt at se her i byen og fik nogle små rejsetips.

Idag begyndte vi dagen med at tage en guidet rundtur med bus. Det lyder meget turistet, men vi har fundet ud af, at det er godt med en rundtur for at blive orienteret og kendt med byen.

Nu har vi en bedre ide om, hvad vi gerne vi se og opleve mens vi er her. Men buscahufføren havde godt nok en humor, der var langt ude, ellers var det en god tur.

Vi så bl.a. Basilique Norte-Dame, som er en virkelig flot kirke.Alle vægge, søjler og loft er malet i flotte farver og de blyindfattede vinduer fortæller om Montreals historie. Det var rigtig fint at se.

Måske vender vi tilbage senere og ser et lyd- og lysshow her, som skulle være en fantastisk flot oplevelse. (Det hedder: let there be light...)

Basilique Notre-Dame

Montreal blev grundlagt i 1642 som en missionsby med det fornål at omvende Iroquois-indianere til kristendommen. Der var stor modstand, men alligevel formåede byen at bestå og voksede med tiden til at rumme ca. 3,5 millioner mennesker.

Det mest brugte sprog er fransk, men der bor også mange engelsksprogede her, så det er ikke noget problem at begå sig.

Her er jeg foran en statue af Montreals grundlægger, Paul de Chomedey de Maisonneuve - det var dog opdagere Jacques Cartier, som navngavn stedet Mount Royale i 1535, før der var en by:

Imorgen skal vi se the Biodome - det er lidt ligesom Randers Regnskov, bare med fire klimazoner og meget større.

Vi laver selv lækker mad på hostellet og fester sammen med de andre og så går vi ned i den gamle bydelog ser fyrværkeri og drikker champagne.

Til slut vil vi gerne sige:

RIGTIG GODT NYTTÅR TIL JER ALLESAMMEN!

Vi skrives ved i det nye år

Togtur og Quebec City

Når nu man kører med tog i mange timer (ca 17) fra Halifax til Quebec City, så kan man godt blive sådan lidt ved siden af sig selv:

Nå, spøg til side, vi er nu i Quebec City, wauv, hovedstaden in Quebec provinsen. En smadder smuk by, den skal simpelthen opleves. Byen er opdelt i to, en ny og en gammel. Den gamle del fylder 400 år i 2008 og blev i sin tid grundlagt af franskmændende, men kom på engelske hænder i en overgang.

(billede af mig inde i parlamentsbygningen for Quebec Provinsen, ca. 7,5 mio indbyggere og mange, mange gange større end Danmark...)

Byen er omgivet, som den eneste af sin slags nord for Mexico, af en mur. Helt præcis en 4,6km lang mur. Byen siges at være den mest europæiske på det nordamerikanske kontinent, og det vil jeg gerne skrive under på (selvom jeg ikke har været i ret mange endnu), så føles Quebec City som en fransk by, alle taler fransk og alt står kun på fransk. Meget hyggeligt. Og hyggelig, det er byen, og smuk, meget smuk, faktisk er den så smuk at hele den gamle by er på UNESCO's liste over bevaringsværdige steder, og faktisk, for små to måneder siden, viste en undersøgelse, at Quebec City er den sikreste by at befinde sig i!

(en af portene i muren)

GLÆDELIG JUL

Glædelig Jul Allesammen!

Vi sender hermed jer alle sammen vores varmeste julehilsner.

Vi havde en rigtig dejlig juleaften igår, selvom det ikke var helt som at være derhjemme.

Siden vi kom til Halifax den 21. december har vi boet på vandrehjem. Det var okay - på grund af tidspunktet havde vi vores værelse for os selv. Men... Vi besluttede os alligevel for at skifte det ud med et lækkert hotelværelse på Hotel Lord Nelson midt i DownTown Halifax.

Så den 24. december gik vi fra det her:

Til det her:

Vi havde også besluttet os for at spise en god middag på restaurant. Vi tænkte, at når nu de fejrer jul den 25. december herovre, ville det blive nemt at finde en restaurant.

Men nej - de var allesammen lukkede. Selv restauranten her på hotellet og room service var lukket.

Heldigvis har vi et thekøkken på værelset. Så vi købte ind til en rigtig lækker rejemiddag og lækker chokoladekage og masser af juleslik, samt champagne, hvid- og rødvin.

Før middagen gik vi kl. 6.30 til krybbespil ved St. Matthew's United Church her i Halifax.

Det var bare super godt. Det var en slags musical, hvor de medvirkende sang kendte sange som Brown Eyed Girl og Ain't No Mauntain High Enough, bare med ændret tekst så det passede med historien om Jesus' fødsel.

Alle sang med og dansede - og de tre vise mænd var rastafari'er med sambaband og det hele. Det var virkelig en god oplevelse.

Bagefter gik vi hjem og spiste dejlig mad.

Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig aften.

I dag har vi slappet af - hørt den engelske Dronning Elizabeths julehilsen, set film og spist juleslik - total luksus og afslapning.

Mange julehilsner fra David og Anne Katrine

(Konsulens) Saint John

Vi havde halvanden rigtig god dag i Saint John, hvor vi besøgte den danske konsul, Peter Teed, og hans familie. De var bare rigtig søde og åbne.

Peter inviterede os ned for at se Saint John, når nu vi ikke fik muligheden, da der var folketingsvalg.

Vi blev hentet ved bussen kl. 17.30 onsdag den 19. december. Derefter tog vi ud og spiste (jeg fik lækker sømad) sammen med Peters kone Kathy, som arbejder på UNB's afdeling i Saint John og deres søn Daniel, som har læst historie på UNB.

Efter en hyggelig og meget mættende middag tog Daniel os med i byen, så vi fik set og hørt noget af det lokale natteliv.

Dagen efter var David og jeg på byens marked, som er det ældste City Marked i Canada. Det var rigtig fint og der var så meget, som jeg havde lyst til at købe - men slog mig til tåls med en kogebog fra New Brunswick - så der er kulinariske oplevelser i vente, når vi kommer hjem til Danmark!

Derefter var vi på museum. Det var virkelig godt - meget spændende og interessant lavet.

Der var både noget om Saint Johns historie og om de forskellige former for industrier, der har været i New Brunswick. Derudover var der også en hel afdeling om geologi og biologi.

Engang var der både dinosaurer og mammutter i New Brunswick.

Og der er stadig mange hvaler, meget store hvaler!

(Hvalens "tænder")

Efter museet gik vi lidt rundt i byen. Det er en helt anderledes arkitektur end i Fredericton, flere mursten og høje bygninger.

Man kan godt fornemme, at Saint John er større og at den har mere industri.

Derudover er Saint John stedet, hvor man kan se tidevand, der varrierer op til 11 meter. Her er et billede taget ved lavvande (det var mørkt ved højvande, så det må I tænke jer til):

Da Daniel fik fri fra sit arbejde, kørte han os rundt til forskellige seværdige steder i Saint John.
Vi så bl.a. Murphyville, som er et julelysshow som en privat mand laver i sin have hvert år. Han hedder Murphy til efternavn.

Vi så også Fort Howe, som var et fort bygget af englænderne under krigen i 1812 (mellem England og USA). Der var en rigtig flot udsigt.

(Det er Daniel og jeg på billedet -

hvis det ser ud som om det er koldt, så er det fordi, at det var minus fjorten grader)

Til slut besøgte vi Peter Teeds forældre. Hans far var den tidligere konsul og borgmester. Det var også rigtig hyggeligt og virkelig fornemt, når man tænker på, at vi bare er studerende fra Danmark. De Canadiere vi har mødt er virkelig gæstfrie.

Meget tidligt fredag morgen steg vi så på bussen til Halifax - og her er vi nu!

Boston og bus til Saint John

Her kommer lige lidt mere om Boston, som vi forlod for tre dage siden.

Først et egern, som det vrimlede med i parken Boston Common:

Der var også egern på Harvard, hvor vi tilbragte hele mandag. Først fik vi en guidet rundtur, så vi fik forklaret hvad alle bygningerne var og fik lidt små sjove historier.

Om aftenen var vi til julesang i kirken på universitetet. Det var bare Supergodt. Der var helt fyldt i kirken og koret sang mange rigtig flotte sange. Derudover var der også almindelig gudstjeneste - det var lidt skægt at høre, for det var næsten det sammen, som vi siger på dansk.

Den 19. december stod vi tidligt op og kørte med bussen tilbage til New Brunswick til byen Saint John, hvor vi boede hos den danske konsul i to dage.

Men det spændende ved den bustur var, at vi kørte med hele ti vaskeægte Amish People. Det var skægt!

De havde gammeldags tøj på med hatte, veste og kapper. Og så talte de hollandsk. Vi talte også med dem, de var meget åbne. Men det er altså en skæg bevægelse, eller hvad man nu kalder det.

Og så er billed-albummet blevet opdateret, ta et kik og se nogle flotte billeder fra Boston!

http://picasaweb.google.com/rasch.david/BostonHarvard

(Dette indlæg er et samarbejde mellem frøken Nagel Christensen og Hr Rasch

Boston Cream

Så er vi i Boston!

Vi ankom sent fredag efter ca. 14 timers bustur.
Og I kan tro at vi oplevede meget…


Først var der grænsekontrollen. Det er ikke bare sådan at blive lukket ind i USA i en bus. Vi skulle vise pas og skrive under på, at vi ikke indførte farlige ting så som frugt eller jord fra en bondegård. Derefter skulle vi alle sammen forlade bussen mens en hund gennemgik vores bagage. Heldigvis var der ingen problemer, så vi tog hurtigt af sted igen – efter ca. 45 minutter.

Velankomne til Boston skulle vi begive os videre fra bussen ud til Line (en god veninde fra psykologi, som er i praktik på Boston i det her semester). Og vi havde meget bagage, der skulle slæbes.
Vi tog the ”T”, som undergrunden kaldes, til den nærmeste station og derefter skulle vi med taxa.
Og det var noget af en tur. Chaufføren kan bedst beskrives som Vladimir Putin II, dog uden sprogkundskaberne og stedsstands. En tur der normalt koster 6 dollars endte med at koste næsten 20.
Anne Katrine skulle praje en taxa på den anden side af den bygning, hvor David stod og så køre derom og hente ham. Men det var heller ikke bare sådan ligetil. Det endte med at jeg måtte køre hele vejen over en bro og tilbage igen, før jeg kunne samle David op – og der var der allerede tikket 9 dollars ind på taxameteret.

Lørdag brugte vi sammen med Line. Hun viste os stederne i Boston. Vejret var flot, koldt og klart:


Vi så bl.a. The Old State House, den gamle regeringsbygning for staten og for Englands guvernør, som nu er et museum omkring den amerikanske frihedsrevolution. Det var noget amerikansk i sin fremstilling. Men det gav et godt overblik over hændelserne, som ledte op til USA´s uafhængighed i 1776.


Derefter så vi Boston Public Library, som er det første offentlige bibliotek i USA fra 1848. Det var bare super flot:


Søndag (i dag) begyndte rigtig godt med masser af sne. Desværre slog det over i først hagl, så slud og så ordentlige skomagerdrenge! Vi ville have set the Boston Tea Party Ship, da det i dag er årsdagen for The Boston Tea Party. (Begyndelsen til den Amerikanske revolution. Borgerne i Boston var vrede over den høje skat på The, som englænderne havde pålagt dem. Derfor klædte de sig ud som indianere og sneg sig ombord på et theskib i havnen og smed lasten over bord.)
Desværre er de ved at restaurere både skib og museum, som derfor begge to var lukket. Så vi blev gennemblødte i vores desperate forsøg på at finde det.

Men hjemme ventede Line med varm kakao og chokoladekage og en god film, så det var rigtig dejligt.
Derefter fik vi bugseret vores to kufferter op på Lines loft, dem henter vi senere, når vi kommer til New York.

Nu sidder vi på et dejligt Hostel. I morgen, mandag, skal vi se Harvard University (hvis vejret arter sig). Line møder os der efter hun er færdig på sin praktikplads og så får vi en guidet tur.

Tirsdag skal vi se Trinity Church – en af USA’s 10 flotteste bygninger (det siger vores guidebog i hvert fald) Døm selv her:



Tirsdag håber vi også på at se Massachusetts State House (regeringsbygningen i staten). Det har en rigtig fin guldkuppel, så det ser pænt ud udefra.

(Dette indlæg er forfattet i samarbejde)

Farvel til Fredericton

Ja, så er tiden kommet, hvor vores semester på University of New Brunswick er slut.

Det er meget mærkeligt og ikke til at forstå, det er gået så hurtigt.

Jeg blev færdig med min eksamen den 6. december og David blev færdig den 11. december. Dagene derimellem og bagefter har vi brugt på at arrangere alle de små ting, som skal sørge for, at vi kan få overført vores fag og som skal give os en god tur rundt i Canada og USA de næste 6 uger.

I går var vi nede i Fredericton by for at besøge Beaverbrook Art Gallery. Det har stået på min liste over de ting, som jeg gerne ville se inden vi tog af sted, så det var nærmest sidste chance.

Vi gik derned, det var dejligt vejr og rigtig flot med al sneen. Vi gik på en vej, der hedder Church Street, hvor der ligger rigtig mange flotte huse:

Det var et virkeligt flot kunstmuseum med knust både fra Canada og fra Europa - og et Salvador Dali, som er museets pragtstykke.

(Det er ikke Dali, men en canadisk kunster, der er i baggrunden)

Om aftenen var vi ude at spise med vores venner. Nogle af dem er taget hjem allerede, men vi var 12 som stadig er i Fredericton og det var bare super hyggeligt.

Vi var en ret så international flok: to danskere, fire svenskere, en tysker, tre franskmænd og to canadiere:

Det er ret trist at skulle sige farvel allerede, semesteret er gået så stærkt, men det har også været rigtig, rigtig godt! Vi er meget glade for at vi tog af sted.

Og nu venter der os seks ugers rejse - det glæder vi os meget. Den begynder allerede i morgen; kl. 11.30 skal vi med bussen til Boston, hvor vi er ca. 00.30.

Mere om det senere...

Vinterbilleder fra Fredericton

I dag har vi i anledningen af, at Anne Katrine har afleveret sin sidste opgave og jeg har haft eksamen nu til morgen, taget HELE eftermiddagen og aftenen fri. Så i stedet for at sidde på Harriet Irving Library og drikke Starbuks kaffe, tog vi varme underbukser på og bevæbnede os med kameraet og gik en god lang tur i og omkring Fredericton. Dejligt at slappe lidt af. Så er jeg også klar til den sidste eksamen på tirsdag.

.
I dag har temperaturen været oppe omkring minus 4, men er nu hastigt på vej ned imod de minus 17 de lover i nat. Jo, Anne Katrine har stor glæde af hendes rensdyrhue!