16 juli 2007

Fernisering


Lørdag hoppede vi på toget til Vejle fordi der på Vejle Museum var fernisering på en permanent udstilling om Vejle by: "Forestillingen om en by". Det var en rigtig smart fin udstilling, som i bund og grund bestod af et halv times film hvor Vejles mange årige historie bliver ridset op, alt imens forskellige passende genstande fra den pågældende tid bliver belyst i selve lokalet hvor man sidder. Det fungerer rigtigt godt! Billedet er taget uden for Vejle Museum, som ligger i den Smidtske Gård, som ligger på gågaden i Vejle.


Efter frokost besøgte vi Økolariet som er et videns og oplevelsescenter om natur, forurening, energi og meget mere. Et meget interaktivt museum hvor man interagere med de forskellige udstillinger for at få noget at vide. Meget børnevenligt og meget spændende. Vi kommer helt sikkert tilbage, da de 2 timer vi brugte ikke var nok til at opleve alle udstillingerne i dybden.

Både Vejle Museum og Økolariet har gratis entré og er begge absolut et besøg værd!

Anne Katrine var i foråret 2007 i praktik på Vejle og omegnens Museum og var i den forbindelse med til at lave dette undervisningsmateriale. Anne Katrine stod for at finde materiale og på den baggrund skrive tekst og billeder.

Og her Anne Katrine i Økolariets krydderurtehave foran Vejle Rosen.


(Indlæg opdateret 22 juli 2007)

Ingen kommentarer: