Vi havde regnet med, at vi kunne få lejet vores lejlighed ud igennem Internationalt Sekretariet på Aarhus Universitet. Meningen var, at vi ville have lejet lejligheden ud møbleret. Desværre viser det sig, at selvom der kommer ca 600 internationale studerende til Aarhus Universitet i perioden hvor vi er i Canada, er der kun ét par! Og de har allerede selv fundet en lejlighed. Og vores lejlighed kræver jo at man er et par, ellers er der ihverttilfælde en af parterne, der ikke får særligt meget privatliv.
Så derfor har vi, efter at have tænkt det nøje igennem, besluttet at opsige vores lejlighed. Det er smadder ærgeligt for vi er så glade for at bo her, men vi er nu kommet til den slutning, at det jo også kan være spændende at prøve at bo et nyt sted. Vi har trods alt boet her i 4 år.
Derfor har vi været inde på kollegie8000.dk og skrevet os op til 12 forskellige lejligheder i nogenlunde samme afstand fra uni og C som vi er vandt til. Det ser umiddelbart rigtigt fornuftigt ud. Der er ikke så lange ventetider på lejligheder i "randområderne" af Aarhus.
Så nu bliver det spændende at se hvor vi havner efter Canada...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar