Sarah og Kasper hjalp os om torsdagen, hvor vi kørte to læs med vores meget store flyttebil (12m3 lastekapacitet), til opbevaring i Randers. Det blev Randers, da det var 300 kr billigere dér og så også fordi der ikke var plads i Aarhus. Stedet i Randers (HMS opbevaring) er nu altså også rigtigt godt. Helt nybygget og vi kan, hvis vi vil, komme og gå i købet af alle døgnets 24timer. Meget smart.
Sarah hjalp os hele torsdag og Kasper kom forbi og hjalp os med at få sofaen fra første sal og ud i bilen - det krævede lidt manøvrering at få den ned af trappen! Men takket været deres hjælp så kunne vi flytte næsten alt fra lejligheden til Randers i løbet af de to ture til Randers om torsdagen. Så fredag bød på rengøring, rengøring og atter rengøring. Puha!
Anne Katrine har brugt en hel dag på at rense vores ovn, men så står den også som ny!
Anne Katrine og jeg kørte sidste læs til Randers fredag aften og så skulle der ellers tænkes kreativt for at få alle tingene til at være på de 20m3, men det gik. Da vi var færdige i Randers kørte vi lige forbi Tilst og hentede vores bagage og Anne Katrines søster cykel (som Anne Katrine har lånt, da hendes egen er blevet stjålet), og så kørte vi ned til hovedbanegården og læsse alt af. Derefter kørte jeg hen til PS-biler med vores Ford Transit og så cyklede jeg op til banegården, hvor vi sammen kunne ta det sidste tog til Skive kl 22:27. Så var vi også trætte!
Det har været en hård og krævende uge, men alt er bare forløbet endnu bedre end vi havde forestilet os, så det er bare skønt!
- Man bliver glad af at flytte -
- Man bliver træt af at flytte -
- Man revner sine bukser når man flytter -
- Første læs inspiceres -
- Glade "flyttere" -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar