Dette indlæg skrives fra vores værelse i vores accomodation on campus! Dejligt. Klokken er næsten 20:00 og vi er helt på plads i vores værelse - og jeg skriver med vilje vores værelse - og ikke vores værelser... Mere herom lidt senere, men først lidt om vores dag.
Vi vågnede (virker som et naturligt sted at begynde at fortælle om dagen) og spiste intermistisk hostelmorgenmad og blev så hentet af Silke, som er ansvarlig for de kun 55 udveklsingsstuderende her på uni - ud af i alt små 8.000 studerende. Nå, men hun hentede os og en anden udveklsinggsstudent fra Tyskland, Phelix. og så slog vi lige et smut forbi det lokale "farmers market", som er et stort marked, hvor der er masser af grøntsager, frugt, kød, fisk, madboder og al slags fine ting og sager.
Derefter kørte hun os 3 og en engelsk udveklingsstudent op på Campus, så vi kunne få vores nøgler. Vi fik vores nøgler og låste spændt op til vores "residence" - og hold på hvor er det godt. Det er en treværelses-lejlighed, og kæmpe stor! Stort køkken, pænt stort badeværelse og fin stue, en stor og bred gang, og 3 x værelser på ca 4 x 4 meter !
Vi syntes da også at to så store værelser var lige i overkanten, så vi tog ned til financial services igen, det var også der vi havde fået vores nøgler og underskrevet vores lejekontrakt, og fortalte dem, at vi da egentligt godt kunne "nøjes" med et værelse. Dette blev de meget glade for at høre, da der er meget eftertragtede og der stod en på venteliste. Det betyder så også, at vi sparer, i første omgang 2.100 $ ! eller godt 11.000 dkr ! Men vi skal betale for at bo to på samme værelse, men det er kun 15% af hvad et værelse koster. Alt i alt betyder det, at vi nøjes med et værelse og til sammen sparer vi dermed ca 10.000 dkr ud over at gøre en gradatue bussines student fra Ontario meget glad! Alletiders.
Ellers så oplever vi freshman introduktionen på første parket. I dag, lørdag, er der hvor de fleste (hvis ikke alle) første års studerende kommer, så der er et lebend uden lige. Det skal opleves. Det kan næsten ikke forklares. Men jeg prøver lige alligevel: masser af aktiviteter, hvor de forskellige kollegier aktiverer deres nye beboere, masser ag meget høj musik, masser af råben og skrigen og skrålen af diverse fællessange og valgsprog. Det er ret skægt at betragte.
Der hvor vi bor, New Suite Residence, er et sted for ældre studerende - dvs. man minimum skal have bestået tredje år, er man også mere selvstændig her, og der er ikke samme type af introarrangement, selvom der nu senere i næste uge arrangeres diverse fællesaktiviteter for udveklingsstuderende, hvilke vi naturligvis deltager i.
Ellers kan jeg fortælle, at vi allerede har haft to måltider i en af af kantinerne on campus - og det har været to super gode oplevelser! Meget lækker og alsidig mad, meget grønt, både tilberedt og friskt, og, jamen, ligesom der hvor vi bor, helt igennem rigtigt godt. Kort sagt: alt er bare helt tip top i orden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar