13 december 2007

Farvel til Fredericton

Ja, så er tiden kommet, hvor vores semester på University of New Brunswick er slut.
Det er meget mærkeligt og ikke til at forstå, det er gået så hurtigt.

Jeg blev færdig med min eksamen den 6. december og David blev færdig den 11. december. Dagene derimellem og bagefter har vi brugt på at arrangere alle de små ting, som skal sørge for, at vi kan få overført vores fag og som skal give os en god tur rundt i Canada og USA de næste 6 uger.

I går var vi nede i Fredericton by for at besøge Beaverbrook Art Gallery. Det har stået på min liste over de ting, som jeg gerne ville se inden vi tog af sted, så det var nærmest sidste chance.

Vi gik derned, det var dejligt vejr og rigtig flot med al sneen. Vi gik på en vej, der hedder Church Street, hvor der ligger rigtig mange flotte huse:


Det var et virkeligt flot kunstmuseum med knust både fra Canada og fra Europa - og et Salvador Dali, som er museets pragtstykke.



(Det er ikke Dali, men en canadisk kunster, der er i baggrunden)

Om aftenen var vi ude at spise med vores venner. Nogle af dem er taget hjem allerede, men vi var 12 som stadig er i Fredericton og det var bare super hyggeligt.

Vi var en ret så international flok: to danskere, fire svenskere, en tysker, tre franskmænd og to canadiere:




Det er ret trist at skulle sige farvel allerede, semesteret er gået så stærkt, men det har også været rigtig, rigtig godt! Vi er meget glade for at vi tog af sted.

Og nu venter der os seks ugers rejse - det glæder vi os meget. Den begynder allerede i morgen; kl. 11.30 skal vi med bussen til Boston, hvor vi er ca. 00.30.

Mere om det senere...

1 kommentar:

Richard sagde ...

Synd att man inte förstår danska så bra! Fin blogg och fina bilder, blir nog en Nikon i USA!! Ha de bäst