Vi havde halvanden rigtig god dag i Saint John, hvor vi besøgte den danske konsul, Peter Teed, og hans familie. De var bare rigtig søde og åbne.
Peter inviterede os ned for at se Saint John, når nu vi ikke fik muligheden, da der var folketingsvalg.
Vi blev hentet ved bussen kl. 17.30 onsdag den 19. december. Derefter tog vi ud og spiste (jeg fik lækker sømad) sammen med Peters kone Kathy, som arbejder på UNB's afdeling i Saint John og deres søn Daniel, som har læst historie på UNB.
Efter en hyggelig og meget mættende middag tog Daniel os med i byen, så vi fik set og hørt noget af det lokale natteliv.
Dagen efter var David og jeg på byens marked, som er det ældste City Marked i Canada. Det var rigtig fint og der var så meget, som jeg havde lyst til at købe - men slog mig til tåls med en kogebog fra New Brunswick - så der er kulinariske oplevelser i vente, når vi kommer hjem til Danmark!
Derefter var vi på museum. Det var virkelig godt - meget spændende og interessant lavet.
Der var både noget om Saint Johns historie og om de forskellige former for industrier, der har været i New Brunswick. Derudover var der også en hel afdeling om geologi og biologi.
Engang var der både dinosaurer og mammutter i New Brunswick.
Og der er stadig mange hvaler, meget store hvaler!
(Hvalens "tænder")
Efter museet gik vi lidt rundt i byen. Det er en helt anderledes arkitektur end i Fredericton, flere mursten og høje bygninger.
Man kan godt fornemme, at Saint John er større og at den har mere industri.
Derudover er Saint John stedet, hvor man kan se tidevand, der varrierer op til 11 meter. Her er et billede taget ved lavvande (det var mørkt ved højvande, så det må I tænke jer til):
Da Daniel fik fri fra sit arbejde, kørte han os rundt til forskellige seværdige steder i Saint John.
Vi så bl.a. Murphyville, som er et julelysshow som en privat mand laver i sin have hvert år. Han hedder Murphy til efternavn.
Vi så bl.a. Murphyville, som er et julelysshow som en privat mand laver i sin have hvert år. Han hedder Murphy til efternavn.
Vi så også Fort Howe, som var et fort bygget af englænderne under krigen i 1812 (mellem England og USA). Der var en rigtig flot udsigt.
(Det er Daniel og jeg på billedet -
hvis det ser ud som om det er koldt, så er det fordi, at det var minus fjorten grader)
Til slut besøgte vi Peter Teeds forældre. Hans far var den tidligere konsul og borgmester. Det var også rigtig hyggeligt og virkelig fornemt, når man tænker på, at vi bare er studerende fra Danmark. De Canadiere vi har mødt er virkelig gæstfrie.
Meget tidligt fredag morgen steg vi så på bussen til Halifax - og her er vi nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar