Og her ses selve bordet bedre, bemærk venligst kaffekoppen fra "Starbucks", lækkert.
Sådan en fætter der, på 16 oz eller godt en halv liter frisk brygget kaffe koster 1,65 CAD, eller godt 8 dkr. Der kunne kantinen på psykologisk institut ihverttilfælde lære et eller andet...
Billedet her viser forhallen på biblioteket:
Lige til venstre for hvor jeg stod, da jeg tog billedet, er der et stort lækkert loungeområde, med store nye lækre læddersofaer hvor man kan nyde sin...
... nemlig, Starbucks kaffe. Det er Starbucks man kan se længere fremme på billedet til højre, men da klokken er næsten 20:00 en lørdag aften, så er Starbucksfolkene altså gået hjem.
Og nu til noget helt andet. Sådan da.
... og så alligevel ikke helt, for de her er over det hele, ligesom man altid har set det i fjernsynet og i film, dejligt køligt vand. Og nu vi snakker om ting der er over det hele, så er der også mange af de her:
Blyantspidsere! De er vist fra en svunden tid. Anne Katrine har faktisk set et skilt der viste hen til den nærmeste blyantspidser, oppe på fjerde sal, men jeg kunne ikke finde den da jeg var på min lille forosafari. Tilgengæld var der nogle japanske studerende som fik øje på mig og mit kamera, hvorefter de kikkede på hinanden, så igen på mig og mit kamera og igen på hinanden, hvorefter de begyndte at fnise højlydt til hinanden. Gad vide om jeg nu er blevet optaget i et eller andet japansk-foto-community???
Nå, men der er ikke kun små læseborde ind imellem bogreoler, biblioteket rummer også hele Lord Beaverbrooks samling af bøger, som han har doneret til biblioteket:
Dette billede viser det mindste af to rum, jeg tog ikke et billede af det store rum inde til venstre, da der var nogle der sad og læste. Ville ikke forstyrre dem.
For de af jer der ikke lige ved hvem Lord Beaverbrook var, kan vi oplyse om, at han var Frederictons store velgører. Han har bl.a doneret et museum til byen, hvor et af Salvador Dali's originale billeder hænger. Det skal vi se nærmere på en anden gang. Han har også betalt for byens teater.
Derudover kan vi fortælle, at Lord Beaverbrook blev født i New Brunswick. Flyttede senere til Montreal og skabte sig en formue gennem forskellige former for industriforetagener. Derefter flyttede han til London, England, Europa, og blev medlem af parlamentet og fik senere titlen "Lord Beaverbrock". Oprindeligt hed han Max Aitken. Han har også doneret rigtigt mange penge til UNB: hele 4 bygninger er opkaldt efter ham, bl.a. stoltheden på campus, det store ishockeystadion.
Og nu vi er ved navne, Harriet Irving Library er opkaldt efter K.C. Irving's kone. Irving var en stor mand indenfor olie og gas og familien ejer i dag Nordamerikas største olierafinaderi, som ligger i Saint John. Derudover er der en landsdækkende benzinkæde, Irving. Men det sjove er, at man i sin tid (1969) kaldte biblioteket "Harriet Irving Library" i håb om at Irvingfamilien ville spæde til rent økonomisk, men det skete aldrig.... Det er nok sådan man bliver en succesfuld forretningsmand, eller...
Dette indlæg er lavet i tæt samarbejde mellem researcher, Anne Katrine, og fotograf og narrator, David.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar