06 september 2007

UNBs officielle åbning

I tirsdags var vi til den offiecielle åbning af det akademiske år på UNB.
Det var bare rigtig flot.

Alle fakulteterne blev samlet i universitets hockeyhal. Vi sad der, hvor der ellers er is og vi var opdelt efter vores fakultet. David og jeg hører begge til Arts, som svarer til humaniora i Danmark.

Der var forskelligfarvet lys og musik og så kom alle dekanerne og "præsidenten" for universitetet gående ind i en lang række. De havde alle sammen sorte kapper på med forskellige andre farver, alt efter, hvor de havde fået deres phd. fra. En speaker fortalte, at det med kapperne er en tradition, som UNB specielt deler med Oxford universitet. UNB er jo ret engelsk inspireret hvad angår traditioner, idet det begyndte som et engelsk universitet, dengang det blev oprettet som "Kings College" i 1785. Det er dermed det ældste engelsktalende universitet i Canada.
Præsidenten, som gik forest i rækken, havde også universitets septer, det var ret flot.

Bagefter gennemgik vi en cermoni, som man plejer at gøre med dem, der allerede er "graduated" fra universitetet. Det går ud på, at hver årgang bliver råbt op, og så rejser man sig op og klapper og hujer. Men da ingen af os endnu var graduated, blev vi i stedet råbt op efter fakultet.
Bagefter var der taler fra præsidenten, den daglige leder og fra de studerendes forening. (Det er præsidenten, man kan se på billedet. Det er lidt svært at se for lyset, men man kan godt se, at han har sort kappe på.)

Det var bare en rigtig god oplevelse. Det var så flot at se dragterne og septeret og føle, at vi var en del af et større fællesskab på universitetet.

Bagefter var der barberque til alle. Det er vores første i Canada, og jeg må sige, at det var rigtig lækkert med en burger og en pølse!

Ingen kommentarer: