Det var et fint lille museum, der viste hvordan livet har været for de mange canadiere, der har arbjedet i skovene. Inden anden verdenskrig, gik mellem 20.000 og 25.000 mennesker i New Brunswick regionen "ind i skoven" i efteråret, og kom ud igen til foråret, når sneen var smeltet. Hvis de var heldige, kunne de komme hjem til jul!
Hytten her viser hvordan en gruppe på ca 12 boede, dvs. 10 skovhuggere, 1 kok og 1 "cookie" (hjælpekok):
Og her ses den udefra (taget er urorginalt):
Denne lodge huser ca 12 personer, men normen var typisk 20-25 personer. Men der fandtes også mindre, så fungerede det typisk sådan, at vedkommende der ejede hyttem og tog sin kone og børn med ud i skoven plus nogle ansatte. De har levet noget primitivt. Det var først op i 1950erne at hytterne begyndte at få radio! Og nogenlunde samtidigt begyndte motorsaven at komme på banen, ellers havde alt foregået med hånd- eller hestekræft!
Efter vi var blevet vist rundt på mueseumet, som bestod af mange små bygninger, nogle ennda originales skovhytter, så var der en konference, arrangeret af historie på UNB og museumet. Det er fordi, at historie på UNB i de næste tre år vil fokusere meget på det sociale liv blandt de der arbejde i skoven, mænd såvel som kvinder. Derfor var der også blevet indbudt nogle gamle skovarbejdere, som kunne huske, enten selv, eller vha. hvad deres fædre havde fortalt, hvordan det havde været at arbejde som skovhugger i mellemkrigstiden og tiden efter anden verdenskrig. Det var meget spændende at høre dem fortælle om deres hverdag og jeg kan godt forsikre jer om, at det var ikke småting de blev udsat for, det var barske tider.
Det sidste billede her, viser en ægte canadisk skov-brand-sluknings-flyvemaskine:
Den har været brugt i området, både til at slukke brande, men også til at bekæmpe utøj i skoven med (sprøjtning). Den kan desværre ikke flyve, da den vidst nok havde en hård landing på et tidspunkt, men de frivillige på museumet har brugt tre vintre på at sætte den i stand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar