Shopping i det forjættede land

Igår lejede vi og svenskene en bil:


Og tidligt om morgenen kørte vi afsted sydpå og over grænsen til USA, Maine, hvor vi skulle shoppe i statens største by, Bangor.

Det var helt mørkt, da vi kørte afsted og klokken var ikke ret meget over 6 da vi forlod Fredericton.
Det var rigtig hyggeligt at køre afsted. Vi var David og jeg, Kristoffer (som læser Forestry), Josefina (Kristoffers kæreste. Hun er færdig med sin uddannelse og er taget med herover. Hun arbejder i Fredericton) og Richard (læser også Forestry. Hans kæreste Veronica, som også "bare" arbejder her, kunne desværre ikke komme med pga. arbejdet).

Ca. halvanden time senere ankom vi til grænsen - det var en alvorlig sag. David og jeg har jo visum til USA, men det havde de andre ikke, så vi måtte en tur ind i varmen hos grænsevagterne og udfylde en masse papirer. Vi brugte faktisk en hel time der - og endelig var vi på vej igen. Heldigvis kører de med en anden tidszone i Maine end i New Brunswick, så vi skulle stille urerne tilbage.

Videre ind i Hill Billy-land gik det. Det var den samme natur som i New Brunswick (sjovt nok, men husene var helt anderledes. Vi så rigtig mange husskure - og skilte med "Hunters Welcome" - men ingen elge som jeg ellers trofast håbende på. Vi så mange skilte med dem på...

Og vi oplevede lidt Amerikansk kultur, som David har set meget frem til:


I udkanten af Bangor ligger der rigtig mange store shopping malls og butikker. Det var derfor, vi tog afsted. Først tog vi en kop kaffe på Starbucks, som allerede kører juletema - faktisk var der julepyntet i hele det Mall og de spillede julemusik:


Fra venstre er det: Kristoffer, Josefina, Richard og David

Derefter stor den på shopping. Jeg fik købt en kasket, så nu ligner jeg fuldstændig en Canadier og er klar til at "blend in".

Da vi var færdige med malls'ene tog vi ned til Bangor by. Det var desværre allerede ved at være mørkt på den tid, så vi fik ikke set så meget af byen, som vi ville. Men det så ud til at være en rigtig hyggelig by med gamle murstenshuse.
Derefter tog på Dunkin' Donuts og oplevede lidt mere kultur.

Derefter vendte vi snuden hjemad. Det sneede ret meget på hjemturen, men desværre ikke i New Brunswick.
Ved grænsen behøvede vi ikke engang vise pas, men de havde dog skudsikre veste på.

Vi var hjemme ved ettiden, godt trætte, men glade. Lige på hovedet i seng og så Anne Katrine op igen kl. 8 for at oplveve et stykke Canadisk kultur (se indslaget oven over dette)