Hmm. Vi havde hørt meget om sikkerhedskontrol og emsige securityfolk inden vi tog afsted, men faktisk viser det sig, at vi gik lige igennem securitycheck og paskontrol alle steder og specielt i Boston og i Fredericton var personalet særdeles venlige og vi fik dem ligefrem til at smile og grine! En helt igennem positiv oplevelse. Og det kan man faktisk også sige om Canadierne selv. De vi indtil nu har mødt er meget imødekommende og venlige og er helt vilde efter at høre om hvor vi er fra osv.
Og så er det åbenbart cotume at alle hilser på alle. Meget hyggeligt.
Men så er der det med toiletterne (hvad man iøvrigt ikke bør sige, men istedet holde sig til ordet restroom). I Boston stod der stolt på pissoire't at det "kun" brugte 1 gallon vand (dvs 3,8 liter) og de "almindelige" toiletter bruger - sammenlignet med danske toiletter - en helt sindsyg mængde vand når der skylles ud. Det syntes jeg der er lidt underligt. Men men.
Derudover er der selve størrelsen på toiletterne - de er MEGET store og så er der ved alle sammen (lige undtagen af dem på det hostel hvor vi bor), støttegreb i begge sider, så de lidt kraftigere af indbyggerne kan rejse sig op. Skægt.
Nå, men det var vidst nok betragtninger for en formiddag.
Billedet er taget fra biblioteket i Fredericton med Saint John River i baggrunden. Se lige det vejr!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar