Det er skægt at opleve Campus på UNB, da alt, absolut alt er samlet på området. Derudover ligger hele Campus på en stor bakke, som skråner ned til Downtown Fredericton. Det er vanvittigt smuk, se selv billedet! Bygningen er nogenlunde repræsentativ for hvordan de ser ud på Campus; ikke alt for store, mangfoldige og i røde mursten. Virkeligt flot og hyggeligt.
Udover downtown og Campus, var vi også i "the mall", eller det største af de tre-fire stykker i byen, Regent Mall, det største i denne del af New Brunswick. Og det var stort! Tiltrods for, at der "kun" bor 50.000 i Fredericton. Vi købte sengetøj i Sears og håndklæder i Wal-Mart. I dag skal vi kikke på løbesko, så vi kan kompensere for den manglende cykling. Såvidt vi kunne se i går, så koster løbesko ca. det halve af hvad de koster i Danmark, så det er jo til at overkomme!
Derudover vil vi op på Campus og se om vi ikke allerede nu kan få ordnet nogle af alle de formaliteter vi skal have styr på. Egentligt er det vist først fra næste uge, men vi tænker, hvis vi gør det i dag, så behøver vi ikke stå så meget i kø i næste uge og så kan vi måske tage et par dage til Prince Edward Island!
Jeps, men det var vidst alt for i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar