12 oktober 2007

Weekend og efterår

Så blev det weekend og efterår i Fredericton...

Lige pludseligt blev det efterår. Det skiftede over weekenden efter vi kom hjem fra P.E.I. Derefter er det bare blevet koldere og mere regnfuldt for hver dag der er gået, og det hele er kulmineret i heldagsregn i dag, fredag. De lover imidlertid tørvejr i morgen, så der vil vi ned ”downtown” og se om vi ikke kan finde et spændende tæppe vi kan sove med. Det var meningen at vi ville have købt et tæppe på P.E.I. men spinderiet havde ikke åbent mens vi var der, så nu må vi se hvad Fredericton kan byde på.

Vi skal også kikke på vinterjakker og så er der lidt legatansøgninger der skal ordnes, inden vi skal til ”crepe-party” om aftenen sammen med nogle af de franske udvekslingsstuderende. Det går i alt sin enkelthed ud på, at de gerne vil servere hjemmelavede crepe for os og nogle canadiske studerende, og vi vil jo gerne spise det, så det skal nok blive hyggeligt.
Søndag morgen får vi besøg af Amber, en canadisk pige som Anne Katrine læser sammen med, som har insisteret på at komme og lave rigtigt canadisk morgenmad til os.

Så som I kan se, så står weekenden i madens tegn :-)


(arkiv foto)

Jeg har oprettet en billedmappe på vores online billedalbum med nogle af billederne fra P.E.I. (klik her for at se)

Ingen kommentarer: