Lørdag sov vi dejligt længe, spiste brunch i vores spisesal og gik så ned i downtown Fredericton for at finde et tæppe til at sove med (de har jo ikke rigtige dyner) og for at kigge på vinterjakker (puha, det er rigtig frostkoldt idag). Vi fandt måske et tæppe på Farmer's marked, men manden, der havde dem, var ved at pakke sammen, så vi må komme tilbage på næste lørdag og tage et kig. Vi vil gerne have et tæppe, som både varmer og samtidig er en souvenir fra New Brunswick.
Bagefter kiggede vi i butikker - og fandt faktisk begge to en vinterjakke! De er begge fra North Face, men Davids er brun og en to-i-en-jakke, mens min er en mere almindelig jakke og sort - og dejlig varm!
Så er vi næsten klar til vinter, jeg mangler bare nogle vinterstøvler...
Bagefter gik vi i liquor store'en og købte vin til om aftenen (De har det ligesom i Norge, hvor man kun kan købe øl, vin og spiritus i specielle butikker - og det er dyrt).
Vinen skulle vi drikke til et "crepes party" som vores franske venner havde inviteret os til. Det var Caroline, der ville lave noget typisk fra Britanien, hvor hun er fra i Frankrig:
De var rigtig gode, med forskelligt fyld. Man kunne få skinke, ost, pølser, nutella(!), kokos, sukker og is - dem kunne man nemt spise mange af!
Da vi havde spist hyggede vi og festede lidt - selvom det ikke blev det helt vilde, for de fleste af os skulle læse dagen efter.
Men de franske er rigtig søde. Vi spiser næsten altid frokost og aftensmad sammen med dem: Caroline, Vincent, William og Julien - og så et par andre, som kommer af og til.
Her er Vincent og Caroline:
Idag, søndag var der mere mad-forkælelse til David og jeg.
Amber (hende fra mit hold, fra ridderbilledet fra fredagsbaren) kom og lavede rigtig canadisk morgenmad til os:
Det var French toasts, som er brødskiver, der bliver dyppet i en blanding af mælk, æg, vanilje og kanel og så stegt på panden. Og så spiser man dem med masser af canadisk ahornsirup og frisk frugt. Det er specielt i provinsen Quebec, hvor Amber er fra, hvor man får dem. Ambers bedstemor er fransk canadier, så det franske er autentisk nok!
Og de smagte rigtig dejligt:
Det var hyggeligt, at hun var på besøg, hun er nem at snakke med.
Bagefter var det tilbage på læsesal - og sådan bliver det også i ugen der kommer. Men nu er vi ladet op med gode oplevelser og dejlig mad - så vi klarer det nok.
Faktisk skal vi nok spise det is, der blev tilovers fra igår, sammen med franskmændene på torsdag.
Så vi klager ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar