Så er det hermed den første blog fra Canada!
Vi ankom igår kl. 22.27 canadisk tid og 03.27 dansk tid. Så vi var en smule trætte.
Vi fløj fra København til Zürich til Boston til Fredericton - og det hele gik som det skulle.
Flyet til Boston var kæmpe stort med flere rækker sæder. Men vi sad rigtig godt ved siden af hinanden i den ene side, så vi kunne kigge ud af vinduet.
Fra Boston til Fredericton fløj vi med et lillebitte propelfly, hvor der var plads til 19 mennesker og hvor man kunne kigge direkte ud i cockpittet. Det var lidt skægt! Vi sad på bagerste sæde ligesom i en bus.
Idag har vi sovet lidt længe og er nu gået ud i Fredericton by for at kigge lidt.
Vi har set City Hall og Saint John River og her er rigtig smukt. Lidt engelsk, og så alligevel ikke. Det er lidt som i en Charles Dickens roman - New England'sk... Rigtig hyggeligt og smukt på sin egen måde.
Ligenu sidder vi på biblioteket - og bagefter vi vi bevæge os op på uni og tjekke det ud!
De vedhæftede billeder er Boston Skyline og det lille propelfly (Beech 19000). - og mig med en Starbucks kaffe, som vi drak i Boston!
1 kommentar:
Hej med jer to. Hvor dejligt at høre, at I er kommet godt frem, og super allerede at høre fra jer - og at se nogle billeder. Håber snart at høre - og se - noget fra jer igen :-) Knus fra Lone
Send en kommentar